
 |
I nyhedsmail af d.29. april, fremlagde baneudvalget en strategi/plejeplan for greens.
Mange medlemmer har i foråret med rette klaget over hastigheden på greens.
Vi har nu haft et godt forår med fantastisk vækst pga. det gode vejr med regn og sol. Vi har nu nået den ønskede klippehøjde på greens og håber at ensartetheden og dermed hastigheden gradvist vil forbedres.
Klagerne fra medlemmerne er nu flyttet til banens rough-arealer.
Baneudvalget har også lagt en strategi for disse områder. Disse områder vil ikke blive klippet ned, men plejet.
Roughen vil blive klippet/plejet med en ”grønthøster” for at tynde ud i græsmængden, klipper man området vil det blive kortere - JA, men meget tykkere fordi afklippet vil formulde og dermed give øget vækst.
Ønsker man yderligere informationer omkring banen, vil disse blive besvaret på managers Corner d. 19.06.2009 kl. 16.00 – 17.00
God fornøjelse på banen.
Med venlig hilsen
Ronny Kert
Manager
15-06-2009
|