|
PROGRAM.
Turneringerne – ikke nogen ændringer.
marts/21. april – 3 point stableford
28. april-30. juni – gennemgående 1 – Slagspil – puttekonkurrence – rydercup-kval
Udflugt 9. juni
7. juli-25. august gennemgående 2 – Slagspil – puttekonkurrence – rydercup-kval
25. august puttefinale.
1. september – stableford – med 2xrydercuppoint
Udflugt 8. september
3 x Ryder Cup – samme model som sidste år
Oktober er der 3-point – stableford
27/10 Generalforsamling
8. december slutter vi sæsonen med julematch og julefrokost.
31 torsdage + 2 udflugter = 33 torsdage
3 x hulspil
13 x stableford
17 x slagspil
Vi opretholder præmieregulativet fra sidste sæson – whiskyen er dog streget.
Vi har fået reserveret følgende tider på de almindelige torsdage.
10:30 - 4 tider
14:00 – 3 tider
15:30 – 3 tider
Det skulle jo ideelt set give plads til mindst 40 spillere. Der er desuden altid nogle stykker, som går ud udenfor disse tider – så det skulle kunne række.
Hvis de i sæsonens løb viser sig at være for lidt eller for meget, så tager vi en snak med sekretariatet.
Lodtrækning på spisedage i Club 28
I sæsonen 2010 havde vi, som en forsøgsordning, indført, at der var samlet lodtrækning/start på spisedage i april – august.
Der har naturligvis været forskellige tilbagemeldinger på dette forsøg, ligesom det også blev drøftet på generalforsamlingen.
Den væsentligste kritik gik på, at det gav uforholdsmæssig lang ventetid ved starten.
Bestyrelsen har vedtaget at fortsætte med den samlede start på spisedage, men forsøge at komme ventetiden til livs.
Det gør vi ved at der bliver lavet en startliste for disse turneringer. Når der skal laves startliste, så kræver det naturligvis, at man skal tilmelde sig turneringen.
Tilmeldingen skal foregå på e-mail til hbsch@stofanet.dk . Tilmeldingen skal ske senest onsdag kl. 15:00. Der er også mulighed for på forhånd at tilmelde sig alle turneringer – og så kun melde fra, hvis man ikke kan komme. I tilmeldingen har man mulighed for at give udtryk for, om man ønsker tidlig start (kl. 14-14:30) mellem start (14:30-15) eller sen start (efter kl. 15). Der vil så vidt der er muligt blive taget hensyn hertil.
Der vil ligeledes blive tilstræbt, at man kommer til at spille med forskellige spillere hver gang.
Startlisten offentliggøres på hjemmesiden onsdag ca. kl. 16.
Hvis man ikke har haft mulighed for at tilmelde sig, og alligevel ønsker at spille, så vil der være nogle få ”boldrende-tider”. I givet fald skal man så hurtigt som muligt henvende sig til et af bestyrelsesmedlemmerne.
Man deltager kun i dagens match, såfremt man er på startlisten eller spiller på en af boldrende-tiderne.
Bestemmelsen om, at der gives dobbelte Ryder Cup-point til denne match, hvis man også deltager i spisningen, gælder naturligvis fortsat.
Mailadresser.
Det er jo ikke nogen hemmelighed, at Club 28 i høj grad baserer sig på elektronisk kommunikation. Så derfor er det vigtigt, at vi har de rigtige oplysninger.
Jeg prøver at holde medlemslisten opdateret – hvis I oplever, at jeg halter bagud – så giv mig lige et ekstra praj.
Ølpriser
Kontingentsatser kan jo hidse en hel golfklub op – til mere eller mindre fornuftige beslutninger.
Men det er jo da endnu mere alvorligt, når restauratøren sætte ølpriserne op – og så endda med hele 5 kr. – Nu hører det jo med til historien, at prisstigningen væsentligst skyldet, at Golfklubben har sat forpaktningsafgiften væsentligt i vejret – og der er jo kun kunderne til at betale.
Jeg er i øvrigt blevet kontaktet af et par medlemmer, som synes at det er lige i overkanten (især hvis man spiller en 3-bold) – og et så uheldige at tabe 3 store fadøl. Det kunne da være, at man inden starten skulle aftale om man spiller om små eller store øl.
|