VEDTÆGTER FOR LADIES SECTION
 
§ 1. Formålet med Ladies Section er at give Kolding Golf Club's damer mulighed for                 
       et hyggeligt klubliv ved sammen at spille golf.
 
 
§ 2. Alle kvindelige medlemmer af Kolding Golf Club kan blive medlem af Ladies
       Section, når de er fyldt 18 år, og når de har erhvervet Hpc 64.
 
 
§ 3. For deltagelse i Ladies Section betales et kontingent som fastsættes på general-
       forsamlingen. Dette kontingent er gældende til alle sæsonens tirsdags matcher.
       Ved specielle matcher betales en separat match fee, som fastsættes af bestyrelsen
       (Electic, Ladies Cup m.v.).
 
 
§ 4. Bestyrelsen består af 5 medlemmer, en formand, næstformand, kasserer,
       sekretær etc.
       Bestyrelsen valgtes første gang af generalforsamlingen.
       Den afgående bestyrelse og andre medlemmer indstiller derefter efterfølgerne for
       2 år ad gangen, og disse personer vælges på generalforsamlingen, således at de 3
       afgår i lige år og de 2 andre i ulige år.
       Bestyrelsen konstituerer sig selv.
       Yderligere vælges der 2 suppleanter for eet år ad gangen.
 
 
§ 5. Matchkomiteen blev afskaffet på generalforsamlingen i 1996 for A og B rækken,
       men består med 2 medlemmer for C rækken.
       Disse matchledere vælges på generalforsamlingen for eet år ad gangen.
       Matchlederne kan fortsætte som matchleder sæsonen ud - selvom de spiller sig ned i hcp 36
       og bliver B-spiller. Dette forudsætter naturligtvis, at matchlederen selv ønsker det.
       B-spillere tæller ikke med i tirsdagsmatcherne med hensyn til præmier og antal deltagere.
 
§ 6. Matcherne spilles på tirsdage fra 1. tirsdag i april til og med 1. tirsdag i
       november måned.
 
 
§7. Kvindelige gæster fra udenbys klubber kan deltage i Ladies Section mod at betale normal
      greenfee samt en matchfee på kr. 10,-, men kan ikke være med i præmierækken.
      Kvindelige medlemmer af Kolding Golf Club kan være gæstespiller 2 tirsdage mod en matchfee
      på kr. 10,-, herefter skal et normalt sæson kontingent betales.
      Alle kvindelige medlemmer kan deltage i vore månedsmiddage og andre selskabelige
      arrangementer
 
            
§ 8. Generalforsamlingen afholdes i forbindelse med sæsonens sidste match med
       følgende dagsorden:
 
1.     Valg af dirigent.
2.     Formanden aflægger beretning om det forløbne år.
3.     Kassereren aflægger regnskab til godkendelse.
4.     Valg af medlemmer til bestyrelsen.
5.     Valg af suppleanter til bestyrelsen.
6.     Valg af revisor.
7.     Valg af matchledere til C rækken.
8.     Behandling af indkomne skriftlige forslag som skal være bestyrelsen
i hænde senest tirsdagen før generalforsamlingen.
9.     Eventuelt.
 
 
§ 9. Stemmeret, i spørgsmål vedrørende ændring af matchformer eller matchers
       tilrettelæggelse og gennemførelse, har kun medlemmer af Ladies Section i
       A og B rækken.
       Dog har C spillerne stemmeret sammen med matchledelsen i spørgsmål
       vedrørende matcher for C spillerne.
       Stemmeret kan udøves ved fuldmagt til et andet stemmeberettiget medlem.
       Intet medlem kan repræsentere mere end én fuldmagtsgiver.
 
 
Således vedtaget på generalforsamlingen nov. 1995,1996,1997, 2000, 2009 & 2010. 
 
 
                                  
FORSIDE
MEDLEMMER
TURNERINGSPLAN
RESULTATER
SPECIELLE KONKURRENCER
INFORMATIONER
BESTYRELSE
STARTTIDER
VEDTÆGTER
BILLEDGALLERI
KGC's FORSIDE
Design by: UNIQUEPIXELS