Klubinformation Kolding Golf Club
 
ORDENSREGLER FOR KOLDING GOLF CLUB
I. Ved spil på banen skal der udvises den størst mulige omhu med at beskytte banen. Gentagne prøvesving bør undgås. Turf skal lægges på plads og nedslagsmærker på green skal straks rettes op.
2. Spil på 18 hullers banen finder sted med start fra I. tee og foregår i overensstemmelse med tidsbestilling.
2a. Spil på 9 hullers banen finder sted med start fra 1. tee og spillerækkefølgen afgøres af boldrenden.
3. Der må ikke startes fra 10. tee. Spillere der kun ønsker at spille 9 huller opfordres til at benytte 9 hullers banen.
4. Såfremt spillerne afbryder runden efter 9. hul, betragtes genoptagelse på 10. hul som nystart fra 1O. tee. Et kortvarigt besøg i klubhuset betragtes ikke som en afbrydelse.
5. Der må ikke spilles i hold med mere end 4 bolde. Enlige spillere har ingen fortrinsret på banen.
6. Fortrinsret på banen bestemmes af gruppens spilletempo. Hvis en gruppe taber et helt hul til gruppen foran, skal den invitere gruppen bagved til gennemgang. Det henstilles, at man går ud i 4 bolde på de tidspunkter, hvor der er stor aktivitet på banen.
7. 4. hul er et såkaldt “vinke frem hul”. Det betyder, at såfremt det efterfølgende hold er klar på teestedet, SKAL dette inviteres til at slå ud, så snart de spillere, som spiller hullet, er på greenen.                  
8. På 13. hul SKAL det efterfølgende hold inviteres til at slå ud, såfremt de ankommer til teestedet inden det forangående hold har forladt dette. Det efterfølgende hold slår ud, mens det forangående hold går ned mod fairway.
9. Klubbens medlemmer skal bære gyldigt bagmærke .
Greenfee-gæster skal synligt bære gyldig greenfee-kvittering.
10. Banepersonalet har fortrinsret overalt på banen og skal kunne arbejde i sikker forvisning om, at spillerne har det fulde ansvar for dets sikkerhed. Dette indebærer, at en spiller aldrig må slå i den retning, hvor banepersonalet arbejder, før der ved tegn er tilkendegivet, at der må slås. Der må ikke slås ud, når der bliver samlet bolde ind på drivingrange.
11. Hunde må kun medtages på baneanlægget ført i snor, og eventuelle efterladenskaber skal fjernes omgående.
12. Påklædning, der falder uden for almindelige golfnormer, fx bar overkrop, badeshorts eller lignende, er ikke tilladt på banen eller i klubhuset. Der henvises i øvrigt til den til enhver gældende dresscode for Kolding Golf Club.
13. Overdreven indtagelse af alkohol i forbindelse med spil på Kolding Golf Club’s baneanlæg er ikke tilladt.
14. Der udføres banekontrol. Banekontrollens anvisninger skal ubetinget følges.
Ordens- og regeludvalget
HISTORIE
BESTYRELSEN
MEDARBEJDERE
KLUBHUSET
RESTAURANT
MEDLEMSSKAB
VEDTÆGTER
ORDENSREGLER
MILJØPOLITIK
NYHEDSBREV
HJERTESTARTER
Design by: UNIQUEPIXELS