PORTRÆT AF EN NY, GAMMEL DAME

Dette portraet bliver et lidt usædvanligt et af slagsen. Vi har unge, ældre, gamle, begyndere, erfarne osv. golfspillere i KGC, men et har vi alle fælles: Vi har et forhold til en gammel dame, der på det sidste har fået fornyede kræfter.
Det er rigtigt, at hun pt. (maj 2009) er ret så laaaaangsom - visse steder! Men hvorfor bruge tiden på din golfrunde med at brokke dig over det! Du ved, hvorfor hun er langsom, og du ved, hvad der sker, hvis hun presses for meget!
Og hvem siger egentlig, at det er bedst at vaere lynhurtig??
Jeg har også hørt brokkerier over, at greens på 9-hulsbanen er sindssygt hurtige.
Kort sagt: Hvis greens er langsomme, så put hårdere - og omvendt hvis de er hurtige!
Betragt det som en udfordring, og tænk på, at det jo er ens for alle. For resten var der da flere af vore unge elitespillere kom da ind med over 20 point på de ni huller til åbningsmatchen!

Når du går din runde på den nye, gamle bane, så bemærk alle de smukke vuer, greenkeeperne har skabt til dig.
Læg mærke til, hvordan søen på hul 9 og nu også hul 1 slynger sig organisk gennem fairways.
Lad være med at lade en mistet bold på udslaget på hul 1 ødelaegge den æstetiske nydelse, det er, at se ned over udfordringerne på dette hul.
Læg også mærke til, hvordan adskillige greens harmonisk smyger sig ind i et skovbryn - det gælder hul 1, 2, 3, 5 på forni og hul 13, 14, 15 og 16 og 17 på bagni.
Sådan noget kan ikke købes for penge eller skabes med entreprenørmaskiner.
Det er en gave, vi har fået, fordi vi ligger, hvor vi ligger, og fordi de forskellige banearkitekter og baneudvalgsformænd har haft sans for æstetik.
At vi så tilmed i hul 13 og 16 har nogle meget spektakulære og - for den uerfarne (og erfarne!) golfspiller - angstfremkaldende huller, gør jo ikke det hele dårligere.
Følg farverne på hul 16 fra forårets forskellige nuancer af gult og grønt over hvidtjørnens hvide flor til de forskellige afskygninger af brunt og rødt i eftersæsonen.
Glæd dig over, at vi har fået styr på jordbunden foran green på hul 16, og at du nu kan se, om du rammer green. Også "sumpen" foran green på hul 5 har man tilsyneladende fået styr på.
Ja, selv det lidt tivoliagtige hul 17 er blevet et - kort ja - men alligevel rigtigt hul, hvor du fra teestedet kan følge din bolds vej mod succes eller fiasko.

Nyd den nye udsigt fra ventebænken på hul 13. Der er ikke kun en, men hele to søer, som du kan betragte, mens du følger det forangående holds kamp for at ramme den smalle fairway.
Du har tit god tid her, men kan nu glæde dig over udsigten. Og hvis du kan løsrive dig fra dit scorekort, så bemærk, de mange karaktertræer, der lige pludselig toner frem på banen.
Tidligere har de været dækket af tætte buskadser uden nogen æstetisk værdi. Kast f.eks. et blik fra green ned over fairway på både hul 14 og 15 og bemærk de ældgamle træer, der nu knejser højt over greens. Jo, der er blevet klippet og fældet med forstand!
At det så også giver mere luft til greens er en helt anden, men også vigtig sag.
Og til slut: Der er ingen tvivl om, at andre klubber har sværere afslutningshuller end vores hul 18, men man har altså en fin udsigt til indspillet fra terrassen - og der er noget helt specielt ved at spille ind til hul 18 med en fyldt terrasse som baggrund.
At netop dette måske giver en del ikke helt vellykkede slag, er en anden sag!
Jo, der er meget at glæde sig over, for selv om KCCs gamle dame har været gennem et par svære år, er der lyse tider forude for hende og os.
Vi er alle green
keeperteamet og baneudvalget stor tak skyldig

Jørgen Gade
Artikel fra Golf Kolding nr. 2/2009

GREEN FEE
BANEGUIDE 18 hulsbanen
BANEGUIDE 9 hulsbanen
LOKALE REGLER
3D BANEGUIDE
SCOREKORT 18-hulsbanen fra 01.05.2010
SCOREKORT 9-hulsbanen
NYT HANDICAP
GALLERI
Design by: UNIQUEPIXELS